Bacon scones med cheddar

Bacon scones med cheddar

Hvad med bacon scones til morgenmad eller brunch?

Jeg nød en Bacon scones fra Hart Bageri, da jeg var på min smagstur til Kbh i starten af august og tænkte det må jeg prøve at bage herhjemme.

Jeg bruger fedtreducerende bacontern og en lagret Cheddar ost. Det er ingredienser som kan fås i de fleste supermarkeder.

Bacon scones med cheddar

Mængde: 10 Bacon scones

Ingredienser:

  • 275 g hvedemel
  • ½ tsk salt
  • 1 spsk bagepulver
  • 85 g koldt smør
  • 150 g fedtreducerrede bacontern
  • 130 g lagret cheddar ost
  • 75 g ricotta ost
  • 2 æg M/L + æg til pensling
sconesdej med bacon og cheddar ost

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 185 grader over/under varme.
  2. Riv Cheddarosten groft
  3. Vend baconternene på en tør og varm pande i kort tid. De skal ikke tage farve.
  4. Bland hvedemel, salt og bagepulver i en skål.
  5. Smulder smørret heri.
  6. Tilsæt bacon og cheddar
  7. Bland æg og ricotta og rør det i dejen.
  8. Dejen skal bare lige samles – det er en våd dej (se billede ovenfor)
  9. Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til ca. 18×24 cm
  10. skær dejen ud i 10 stykker og læg dem på en bagepladen
  11. Pensel med sammenpisket æg.
  12. Bages midt i ovnen i 20-22 minutter.
bacon scones med cheddar

København

I starten af august tog jeg, som tidligere nævnt, til Købehavn for at smage på byens lækkerier. Jeg ville besøge en stribe bagerier/konditorier i København over 3 dage. Mit første besøg var hos Hart Bageri.

Jeg har fulgt dem på Instragram i længere tid og de frister altid med deres billeder af lækkert bagværk.

besøg hos Hart Bageri

Jeg havde ikke hjemmefra gjort mig tanker om størrelsen på bageriet. Så da jeg efter længere tids overvejelser, havde besluttet mig for hvad jeg ville smage. Var de få indendørs pladser optaget. Jeg blev så tilbudt at sidde udenfor og da vejret var fint, takkede jeg ja til det.. Det kom dog bag på mig at de udendørs pladser var et par skamler og en bænk lige udenfor døren og lige op af Gammel Kongevejs fortov og trafik. Bord var der ikke noget af, så jeg måtte bruge en af skamlerne som bord. Men jeg tog ja-hatten på og grinede lidt for mig selv og tænkte “den havde ikke gået i Jylland” 🙂

Men jeg kom ret hurtig i bekneb, da jeg ikke havde fået hverken serviet eller bestik med mig ud.. kunne jeg efterlade min halvspiste bacon scones her midt på fortovet for at gå ind igen?! og hvad med min plads, ville andre tro at jeg var færdig og gået igen?.. Nå men alt flaskede sig og jeg nød resten af min dejlige smørbagte bacon scones..

Desværre skuffede min kirsebær croissant mig. Smagen fra de syrlige kirsebær, den mørke intense chokolade og den smørfede croissant harmonerede super godt. Meeeen desværre var der også en kold overpisket flødeskumscreme til stede og det var noget af en killer. Det smagte ikke af andet end ja, overpisket fløde, sån lidt tamt smøragtigt.

P.s. som dagene gik blev det mere og mere naturligt for mig at sidde udenfor på en lille bænk/stol og spise.. Det er åbentbart helt normalt i Kbh 🙂

scones fra Hart Bageri

(Visited 204 times, 1 visits today)


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.