Bananvafler med butterbeans

Bananvafler med butterbeans og uden æg og mælk

Bananvafler bagt uden æg og mælk

Disse vafler er dejlig mættende, da jeg har tilsat butterbeans bønner til dejen. Men bare rolig, man kan ikke smages at der er bønner i. Mit testpanel gættede det i hverfald ikke 🙂

(reklame – denne opskrift indeholder link til Økomølleriet Kragegaarden, da jeg bruger deres økologiske stenformalet mel og gryn) – Opskriften kan naturligvis sagtens laves med mel og gryn fra andre producenter.

Jeg har valgt at lave disse bananvafler uden æg og mælk fordi min søster ikke kan tåle det og jeg syntes ærligt talt ikke hun skal snydes for bananvafler. Så jeg satte mig for at udarbejde en opskrift uden brug af æg og mælk.

Jeg har i opskriften brugt Alpro Mild & Creamy Naturel,  da jeg ved det står i min søsters køleskab. Har man ikke det stående, kan man sagtens skifte det ud med almindelig yoghurt/skyr/tykmælk eller andet plantebaseret mælkeerstatning.

Bananvafler uden æg og mælk - veganske vafler

Mængde: 3-4 vafler.

Ingredienser:

  • 100 g Kogte butterbeans (kan købes på dåse)
  • 1 stk. Moden banan
  • 60 g Alpro Mild & Creamy Naturel (sojaalternativ til yoghurt)
  • 40 g Havregryn eller havremel
  • 60 g Hvedemel
  • 75 g Vand
  • 1 tsk Bagepulver

Fremgangsmåde:

Skyld de kogte butterbeans i koldt vand. Kom alle ingredienser i en blender og blend til en ensartet dej. Bag vaflerne i det forvarmet vaffeljern.

(Visited 153 times, 1 visits today)


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.