Brombærmuffins med hvid chokolade

brombærmuffins med hvid chokolade

Muffins behøver ikke være kedelige og tørre… disse brombærmuffins er super lækre og svampet!

Jeg elsker august! Det er nemlig den mdr. hvor det vrimler frem med brombær både i min have og i Dollerup bakker, hvor jeg går tur næsten hver dag.

Jeg har svært ved at gå forbi en busk med friske bær uden også at plukke. Når nu naturen giver noget så dejligt som brombær, skal de også spises!! Så august betyder masser af kage, mousser og marmelade med brombær..  fryseren bliver også fodret, så sæsonen rækker lidt længere.

I dag blev der så bagt brombærmuffins.

Antal: 12-16 muffins

  • 100 g hvid chokolade
  • 300 g hvedemel
  • 225 g rørsukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk natron
  • 100 g smeltet smør
  • 3,75 dl kærnemælk
  • 1 æg
  • ca. 250 g. brombær (andre bær som blåbær, hindbær kan også bruges)
  1. Tænd oven på 200 grader (alm ovn)
  2. Hak chokoladen groft
  3. Bland alle de tørre ingredienser sammen, inkl. chokoladen, i en skål og stil til side
  4. Bland herefter de våde ingredienser sammen til en ensartet masse i en anden skål
  5. Vend nu den våde masse i skålen med de tørre ingredienser. Rør ikke for meget, kun til dejen er ensartet. (brug ikke elpisker til denne opskrift)
  6. Bland forsigtigt bærrene i, gem lidt til at komme ovenpå dejen.
  7. Fordel nu dejen i 12 muffinsforme og drys de sidste bær ovenpå
  8. Bages i 15-20 min
  9. Lad dem køle af på risten
  10. Lige inden servering drysse de med lidt flormelis

brombærmuffin - online opskrift

brombaer-muffins-med-hvid-chokolade-5

(Visited 1.039 times, 1 visits today)


2 svar til “Brombærmuffins med hvid chokolade”

  1. Annette siger:

    Hvor ser de bare fuldstændig fantastiske ud, dine brombær muffins😊Og så skal de kun røres sammen👍🏼
    Jeg vil bage en stor portion og komme i fryseren men skal lige sikre mig, er det virkelig kun 1 æg til denne opskrift?
    Skønne opskrifter/billeder du har😊

Skriv et svar