Brunsviger med blød bund

brunsviger - fødselsdagskage - kagemand

Denne brunsviger er dejlig blød i krummen og kan holde sig lækker i et par dage.. selvfølgelig er den bedst på dagen, men resterne kan man nemt nydes dagene derefter, også uden at få krummer galt i halsen :-)

Junior havde fødselsdag her i marts, hvor denne brunsiger blev serveret. Han ville dog helst ha’ haft en cheesecake (mine børns favoritkage nr. 1). Men min tid var mega knap, så han sagde OK til en traditionel brunsviger.

Måske du tænker “fløde på en brunsviger?”. Ja, jeg er født og opvokset i det nordjyske og her høre fløde sig altså til på en brunsviger. Men da min mands familie er fra det midtjyske indgåes der kompromis – ½ fløde og ½ overtræksmarcipan :-)

brunsviger - kagemand - fødselsdagskage

Bradepande: 35×40 cm (ovnens bradepande)

Gærdej: 

  • 3 dl mælk
  • 50 g gær
  • 1 tsk salt
  • 50 g melis (hvid sukker)
  • 500 g hvedemel
  • 100 g smør (blødt, men ikke smeltet)

Fyld/remonce:

  • 150 g smør
  • 250 g brun farin
  • 4 spsk fløde

Redskaber: Røremaskine m. dejkrog

brunsviger - kagemand - fødselsdagskage

Fremgangsmåde:

  1. Rør gær ud i den kolde mælk
  2. Tilsæt mel, sukker og salt og rør til dejen får en skinnende overflade og begynder at slippe skålens sider.
  3. Hak smørret i mindre stykker og tilsæt den til dejen og rør videre til dejen igen er skinnende og slipper skålens sider.
  4. Stil dejen til hævning til dobbelt størrelse (20-30 min)
  5. Vend dejen ud på en meldrysset bord og med dine hænder strækkes den ud til den passer bradepanden – arbejd stille og roligt med dejen, så den ikke brister. Virker dejen uelastisk så lad den hvile yderlig 10 min på bordpladen. Når en dej bliver uelastisk er det fordi dejen er stresset og strammer sig op.
  6. Læg dejen over i bradepanden og lad den hæve i yderlig 20 min.
  7. Tænd oven på 210 grader (almindelig over/under varme)
  8. Smelt smør og farin i en lille tykbundet gryde. Temperaturen skal være så varm, at et par dråber fløde får massen til at bruse op.
  9. Når massen er varm nok tilsættet fløden og der røres kraftigt. Når fløden er rørt ud i massen, slukkes der for varmen. Massen skal på intet tidspunkt koge.
  10. Tryk masser af huller med fingerspidserne, i den færdighævet dej. Tryk helt ned til bunden, uden dog at trykke igennem dejen.
  11. Hæld remouncen jævnt ud over dejen og drys evt. med lidt ekstra brun farin.
  12. Bag brunsvigeren midt i oven i 12 min. Det lyder af lidt, men det er lige tilpas. Så giv den endelig ikke mere tid i oven.
  13. Lad den stå og køle af i bradepanden

brunsviger - kagemand - kagekone - fødselsdagskage - gærdejskage

Pynt på brugsviger: Slik, Flag, Lys, Piskefløde og Overtræksmarcipan

Overtræksmarcipan – nok til en ½ bradepande: 200 g marcipan + 200 g flormelis + 60 g glukosesirup – æltes sammen til en ensartet masse. rulles ud på et godt flormelis drysset bord.

******

Fra en gåtur i Dollerupbakker, hvor der går rigtig mange heste… sikke en forårs måned vi har haft..

Dollerup bakker - hest

Andre opskrifter du vil syntes om:

(Visited 72 times, 1 visits today)


Skriv et svar