Citronlagkage

Citronlagkage - opskrift - Tantestrejf.dk

Frisk og lækker citronlagkage, som vil pynter på et hvert kagebord.

Jeg må indrømme at jeg virkelig har en svaghed for citron i kage og dessert. Jeg kan godt li’ den friskhed citron kan bringe til en ellers sød kage.

Mængde: ca. 14-16 personer

Form: springform ø 20 cm

Lagkagebunde (en kage som skæres ud til 3 bunde, kan også bages enkeltvis):

  • 250 g smør (blødt, med ikke smeltet)
  • 250 g sukker (melis)
  • 5 æg (250 g)
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • saft og skal fra en citron
  • 150 g marcipan

Bemærk: sørg for at alle ingredienser har rumtemperatur.

Fremgangsmåde: 

  1. Tænd ovnen på 175 grader almindelig over/under varme
  2. Pisk smør og sukker sammen
  3. Pisk herefter æggene i et ad gangen. Der skal piskes rigtig længe i mellem hvert æg for at udgå at dejen kommer til at skille. ca. 5 minutter piskning til hvert æg.
  4. Rør nu reven marcipan, citronskal og saft i dejen.
  5. Vend til sidst mel og bagepulver i.
  6. Hæld dejen i en rund bageform der måler 20 cm i diamenter. Bunden skal være dækket med bagepapir, mens siden af formen skal være uddækket og må ikke være smurt med fedtstof. Dejen skal gerne have lov til at sætte sig fast på bageformens side for at den hæver lige op.
  7. Bag kagen i ca. 1 time eller til den har en kernetemperatur på 96-98 grader (brug et stegetemperatur). Du kan også mærke på kagen om den er bagt. Hvis du trykker let ned på midten af kagen, skal den gerne springe op igen.
  8. Lad kagen stå og køle af i formen. Er kagen hævet lidt op på midten, kan du med fordel vende kagen på hovedet.
  9. Når kagen er kold kan du skære den fri fra formens side og vende kagen ud af formen. Pak den ind i husholdningsfilm til du skal bruge bundene. Bunden er fryseegnet.

Citronlagkage med hvid chokolademousse

Hvid chokolademousse med citron:

  • 200 g hvid chokolade
  • 4 æggeblommer (80 g)
  • 30 g sukker (melis)
  • 4oo g piskefølde 38%
  • 4 husblas
  • reven citronsskal fra 2 citroner

Bemærk: alle ingredienserne skal have rumtemperatur.

Fremgangsmåde: (Moussen skal først laves når kagen er klar til at blive lagt sammen)

  1. Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min
  2. Pisk æggeblommerne med sukkeret til en luftig æggesnaps og stil til side
  3. Smelt den hvide chokolade over vandbad eller i microovnen i en anden skål
  4. Bland det revne citronskal i den smeltet chokolade og stil til side
  5. Pisk fløden til let skum i en tredje skål
  6. Rør nu den smeltet chokolade sammen med æggesnapsen
  7. Vrid husblassen fri for vand. Smelt husblas sammen med en spsk fløde over vandbad eller i microovnen.
  8. Bland lidt af flødeskummet i den varme husblad, så den tempereres, før du langsomt blander det med chokolade/æggessnapsen.
  9. Vend til sidst flødeskummet i, til du har en ensartet mousse

Lemon curd:

Kan købes i de fleste supermarkeder eller har du lyst til at lave selv, så kan du finde en let opskrift her: Lemon Curd

Sammenlægning af citronlagkagen:

  • En citronkage (3 bunde)
  • Lemon curd
  • En portion hvid chokolademousse
  • Kageplast
  • Justerbar kagering
  1. Skær kagen ud i 3 bunde. Skær evt. toppen af, hvis den ikke er så jævn, og gem den evt. til en omgang romkugler eller træstammer.
  2. Beklæd en kagering med kageplads. Start sammenlægningen med en lagkagebund, denne smøres med en omgang lemon curd ovenpå hældes halvdelen af chokolademoussen. Dette gentages og kagen sluttes af med den sidste lagkagebund. Stil citronlagkagen i køleskabet til moussen har sat sig. Minimum 3 timer og gerne til næste dag, så bundene kan tage fugt.

citronlagkage med hvid chokolademousse

Pyntning af kagen:

  • Overtræksmarcipan (200 g marcipan + 200 g flormelis + 60 g glukosesirup. blandes sammen til du har en ensartet overtræksmarcipan. Læg på køl til du skal bruge det)
  • Mørk chokoladeganach/glasur (75 g mørk chokolade evt. Callebaut 811 – 54,5 % kakao + 50 g varm fløde. Den varme fløde hældes over hakket chokolade eller chokolade knapper. Rør i blandingen til du har en ensartet ganach)
  • Pisket fløde 38% – piskes til en stabil fløde, som kommes i en sprøjtepose med stjernetyl
  • Pynt: ex. tynde citronskriver, chokoladepynt, macarons, citronmelisse, spiselig blomster fx. stedmorblomster, kyskager med mere..
  1. Når kagen har sat sig, fjernes kageplasten og overtræksmarcipan rulles aflangt ud og skæres til så den er en ½ cm højere end kagen er. Rul den lange bane (ca. 10 x 63 cm) af overtræksmarcipan sammen. Hold rullen lodret og af kagen og rul så rullen af marcipan ud igen kagen rundt. På den måde får man en flot og skarp kant.
  2. Fordel den chokoladeganachen ovenpå kagen, og stil den i køleskabet i små 30 min.
  3. pynt kagen færdig med flødeskums toppe og div. pynt.

Citronlagkage pyntet med marcipan, marcarons etc

******

Dejen til Lagkagebundene kan også bruges til at lave en lækker citron skærekage med citronglasur. Der skal dog tilføres dobbelt mængde citron til dejen.

citronskærekage med citron glasur

(Visited 167 times, 1 visits today)


Skriv et svar