Donuts – med bagepulver, bagt i ovnen

Donuts-med-bagepulver-i-ovnen

Lækre donuts der er super lette og hurtige at lave hvis du har en donutsform.

Med denne opskrift har du på under en ½ time super lækre donuts klar til at blive pyntet med din favorit glasur. Disse donuts er pyntet med pink glasur tilført hindbær aroma og drysset med frysetørret hindbær.

Antal: ca. 12 stk.

  • 150 g hvedemel
  • 110 g sukker
  • 1,25 tsk bagepulver
  • 0,25 tsk stødt vanilje (el. vanilje korn fra ½ vaniljestang)
  • 0,75 tsk salt
  • 1,2 dl mælk
  • 1 tsk citronsaft
  • 1 stk æg
  • 1½ spsk smeltet smør
  1. Tænd oven på 220 grader (200 grader varmluft)
  2. Smør donutsformen grundigt eller spray med bagespray
  3. Bland først alle tøringredienserne samme i en skål
  4. Rør herefter mælk, æg, smertet smør og citronsaft i melblandingen, rør til massen er ensartet
  5. Hæld dejen i en sprøjtepose el. almindelig frysepose, klip et hul i hjørnet og fordel dejen i donuts-hullerne
  6. Bages i 6-8 min. midt i ovnen

Glasur:

  • 250-300 g flormelis
  • kogende vand
  • 5-7 dråber hindbær aroma
  • pink levnedsmiddelfarve
  • frysetørre hindbær

Når du laver glasuren skal du passe på ikke at få for meget vand i, da glasuren skal være lidt tyk. Når glasuren har den rette konsistens, dypper du dine donuts halvt ned i glasuren og drysses med frysetørret hindbær.

******

Foto fra dagens skovtur

Skovtur - hald ege

 

(Visited 1.979 times, 1 visits today)


Skriv et svar