Græsk bulgursalat

Bulgursalat med et strejf af grækenland - opskrift

Bulgursalat kan vi her i huset spise til det meste og denne opskrift er en af vores favoritter..

Undlader du kyllingen, som vi gjorde i aftes, kan du servere den til det meste kød og naturligvis sammen med noget lækket brød fx grydebrød – verdens bedste brød

  • ½ L vand
  • 3 dl bulgur
  • 1 citron (saften)
  • 1 tsk salt
  • 1 agurk (i små tern)
  • 200 g cherrytomater (i halve)
  • 1 bundt frisk persille (hakket)
  • ½ bundt basilikum (i tynde strimler)
  • 1 rødløg (finthakket)
  • 100-150 g feta (smuldret/hakket)
  • 2 spsk god olivenolie
  • ½ tsk peber
  • 5 Kalamata oliven (uden sten og hakket)
  • evt. 2 stk. kyllingebryst (stegt i skriver/tern)
  1.  Hæld vand, bulgur, ½-delen af citronsaften og salt i en gryde. Bring det i kog og lad det simre i 5 min under låg. Fjern gryden fra varmen og lad det stå og trække tildækket i ca. 15 min. el. til væsken er absorberet. Hæld nu det færdige bulgur op i en skål, og lad det afkøle v. stuetemperatur.
  2. Hak/skær de øvrige ingredienser. Når bulguren er afkølet hældes ingredienserne i – inkl. resten af citronsaften, som er blevet blandet med oliven olien og peber.
  3. Salaten kan laves i god tid, så skal den ikke spises med det sammen, så sæt den på køl tildækket.

Bliver der lidt bulgursalat i overskud, så nyd den dagen efter til frokost.

Nød en formiddags-gåtur ned til Hald sø i høj solskin!

Gåtur ned til Hald sø i høj solskin

(Visited 1.294 times, 1 visits today)


Skriv et svar