Grovboller m. kartoffel

grovboller med ølandshvede og kartofler

Lækre grovboller med ølandshvede, 5-kornsblanding og reven kartoffel. Den revne kartoffel giver god fugtighed og energi til disse grovboller.

Grovbollerne er lavet med grundsurdej. Har du ingen surdej, så brug i stedet for mere vand og gær – I alt: 6 dl. vand og 25 g. gær. Den anvendte surdej bruges primært til at fremme smagen i disse grovboller, derfor der også skal tilføres lidt gær.

  • 4 dl. vand
  • 10 g gær
  • 2 dl surdej (opskrift på grundsurdej)
  • 15 g havsalt
  • 1 stor eller 2 mellem kartofler – fint revet og uden skræl
  • 300 g ølandshvede
  • 100 g 5-kornsblanding (til dejen) + ekstra til topping
  • 400 g hvedemel
  1. Frisk din surdej op aften før (lad den gerne stå og arbejde i minimum 12 timer)
  2. Rør gæren ud i den kolde vand
  3. Tilsæt surdejen og den revne kartoffel
  4. De øvrige ingredienser tilsættes og ælt til dejen er smidig – 6-10 min.
  5. Lad dejen hæve i en tildækket skål et lunt sted i ca. 3 time (eller til dejen har fået dobbelt str.)
  6. Vend dejen ud på et melet bord og del dejen i 16 stykker og form dem til flade og bredde grovboller
  7. Smør grovbollen med sammenpisket æg
  8. Hæld 5-kornsblanding ud på en lille tallerken og tryk grovbollernes overside let ned i frøene..
  9. Lad nu grovbollerne hæve 1½ time tildækket

Bag grovbollerne i en 220 gr. forvarmet ovn (200 gr. varmluft) i ca. 15 min.

Hævetid i alt: 4½ time

Skøn udsigt over Hald sø en dag med forår i luften – jeg nød at sidde i det let fugtige græs/mos og drømme mig til sommer og picnic tur med familien.

udsigt over hald sø v. Dollerup bakker

 

(Visited 386 times, 1 visits today)


Skriv et svar