kokos cupcakes

kokos cupcakes med knapper

Uimodståelige kokos cupcakes med en lækker flødeost/smørcreme på toppen!

Jeg må indrømme, at det ikke er meget jeg gennem tiden har bagt med kokos. Jeg har godt nok altid haft en pose kokos stående i skabet, men den plejer bare at stå og blive for gammel.

Men det skal der da vist laves om på, for hold da op hvor er disse små kokos cupcakes bare lækre! Krummen er dejlig saftige, kanten er lækker crunchy og smagen dejlig mild.

Kokos cupcakes:

Antal: 12-20 kokos cupcakes (12 af de almindelige el. 20 mindre lavet i pap cupcakes forme, som er mindre)

  • 175 g smør (stuetemp.)
  • 200 g rørsukker
  • 2 æg (M/L)
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 225 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 125 ml kærnemælk
  • 150 g kokosmel
  1. Tænd oven på 180 grader (almindelig)
  2. Pisk smør, vaniljesukker og rørsukker lyst og luftig med en håndmixe
  3. Æggene piskes i smørblandingen, et æg af gangen – pisk godt og længe mellem æggene, så udgår du at dejen skiller.
  4. Rør kærnemælk, hvedemel og bagepulver i med en dejskraber/ske
  5. Rør til sidst kokosmelet i dejen
  6. Fyld formene op 2/3
  7. Bages i ca. 25-30 min
  8. Pyntes med smørcreme lige inden serverig

Flødeost/smørcreme:

  • 100 g flødeost
  • 55 g smør (stue temp.)
  • 300 g flormelis
  • 2 spsk kærmemælk
  • få dråber vaniljeessens (vaniljesukker kan bruges)
  1. Pisk alle ingredienserne til en luftig smørcreme

******

Jeg forelskede mig i en silikoneform, den anden dag, til at lave små knapper af fondant… Så nu har jeg været i gang med den helt store produktion af knapper. Knapperne er blevet penslet med lidt marmor støv. perfekt til pynt på cupcakes og kager..

knapper-i-fondant-til-pynt-på-kokos-cupcakes

(Visited 287 times, 1 visits today)


Skriv et svar