Mudcake (chokoladekage)

Mudcake - lækker svampet chokokoladekage med intens smag af chokolade

Chokoladekagen til alle chokoladeelskere.

Mudcake er en chokoladekage som er velegnet til at lave lagkagebunde af, men kan også sagtens spises som en alm. skærekage til et kugle lækker is.

(Reklame – dette blogindlæg indeholder reklame for Callebaut chokolade)

Jeg har ved flere lejligheder lavet en mudcake – rund som firkantet. Lagt sammen med frugtmousser eller som på billedet, lagt sammen med en chokoladesmørcreme. Man kan også bruge denne mudcake som bund for en tal & bogstavekage.

Fortnite Tilted Towers cake - mudcake - lækker chokoladekage

I sidste uge bestilte min søn en Fortnite kage til et LAN-party (alle sidder med hver sin computer og så spiller de imod hinanden.. gerne natten lang) Da jeg kun fik 2 dage til at lave kagen i, faldt valget hurtigt på en mudcake som fondament for en Tilted Towers Fortnite kage. Bygningerne og træerne er lavet som Oreo-kiks – Jeg har en super god opskrift på Oreo kiks

Mudcake opskrift:

Mængde: 25-30 pers. (bagt i en form der målte 25 x 35 cm)

Ingredienser:

  • 225 g smør
  • 200 g mørk chokolade fx. Callebaut 811, som er en god alround chokolade.
  • 400 g rørsukker
  • 60 g kakaopulver
  • 300 g varm kaffe
  • 3 æg (ca. 150 g)
  • 300 g hvedemel
  • 2 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 1,5 tsk natron

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 175 grader over/under varme.
  2. Gør din form klar – jeg har brugt en firkantet justerbar form, som jeg har beklædt med bagepapir, da dejen er ret flydende. Til ovenstående mængde var målene ca.: 25 x 35 cm
  3. Bland mel, bagepulver, natron og vaniljesukker i en skål og sæt til siden.
  4. I en anden skål smeltes smør og chokolade over vandbad eller i microovnen.
  5. Pisk herefter sukker og kakao i chokolademassen.
  6. Den varme kaffe hældes i, i en tynd stråle, mens der fortsat piskes.
  7. Pisk herefter æggene i et af gangen.
  8. Tilsidst piskes melblandingen i, pas på ikke at overpiske dejen, så max 30 sekunder.
  9. Hæld dejen i formen og bag den midt i oven i 35-50 minutter. Tiden afhænger af hvor stor en form der bages i og hvor høj kagen bliver. Kagen er færdigbagt når kernetemperaturen er mellem 96-98 grader. Har du ikke et stegetermometer? Så kan du prøve at tryk på kagen med en finger, hvis kagen giver efter, er den færdigbagt.

Kagen er fryseegnet.

******

Hald sø en stille forårsdag
Hald sø en kold forårsmorgen
(Visited 29 times, 1 visits today)


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.