Pizza kiks

pizza kiks - sprøde og smagfulde - opskrift

Sprøde kiks som smager af pizza

Fik sådan lyst til at lave nogle kiks i dag, det kom der disse pizza kiks ud af!

Antal pizza kiks: 24-30 stk

  • 180 g hvedemel
  • 150 g smør
  • 20 g fintrevet parmesan
  • 25 g revet cheddar
  • 4-5 soltørret tomater i olie, hakket groft
  • 1 spsk pizza krydderi
  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk koldt vand
  • Flagesalt til drysse ovenpå
  1. Bland mel, ost, krydderi og soltørret tomater sammen og hak det kolde smør i
  2. Smuldre dejen med fingrede til der ikke længer er store klumper af smør
  3. Tilsæt æggeblomme og vand og ælt dejen til den er ensartet og glat
  4. Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg mørdejen i køleskabet i minimum 30 min.
  5. Rul dejen ud til en firkant mellem 2 stykker bagepapir
  6. Fjern det øverste lag bagepapir og skær dejen igennem med en klejnespore eller kniv i passende firkanter
  7. Bag kiksene i ca. 15 min. v. 180 grader
  8. Lad kiksene køle af på en bagerist, når de er kolde kan du bræk kiksene fra hinanden

Server de sprøde pizza kiks som en lille snack

******

Jeg fik en god fugleoplevelse i dag. Jeg har egentlig længe vidst at der bor et uglepar i en have længere nede af vejen. Men først i dag blev dagen, jeg gik på jagt efter et godt foto..

Uglen, som var hjemme, var ikke helt så samarbejdsvillig som jeg kunne ha’ ønsket mig! Da jeg gik ned af den grusbelagte indkørslen blev den ret hurtig opmærksom på min tilstedeværelse og hoppede fluks ned i kassen, så jeg ikke kunne se den. Jeg tænke, jeg bare skulle stå nedenfor i skjul af et skur og vente, vente på at den havde glemt jeg var kommet. Men det skete bare ikke og efter 10 min. ville min ryg og nakke ikke være med til at stå der mere. Hmmm… jeg gad godt vide om den havde et lille kighul, så den kunne holde øje med mig!

I stedet for at gå hjem igen med uforrettet sag, gik jeg i stedet for længere ned i haven for at se på en rhododendron i blomst. Efter et par minutter listede jeg så tilbage i det bløde græs og sørme om ikke den havde fundet tilbage til hullet. Nu kunne jeg få nogle gode billeder, lyset var dog ikke helt med mig, men bare uglen var der! It made my day!

ugle-og-rhododendron-i-dollerup

 

(Visited 949 times, 1 visits today)


Skriv et svar