Pizza med ølandshvede – Tarte flambée

Tarte Flambée - fransk pizza - opskrift

Tarte Flambée – fransk pizza med cremefraiche, bacon, løg og ost.

Mængde: 3 Tarte flambée – nok til 4 personer, hvis der også serveres en salat til/på pizzaerne.

Pizzadej:

  • 2 g frisk gær (på størrelse med en ært)
  • 325 g koldt vand
  • 400 g hvedemel – jeg har brugt Økologisk stenkværnet ølandshvedemel (sigtet) – det giver en god smag, men alm. hvedemel eller tipo00 mv. kan også fint bruges.
  • 12 g salt (1,5 tsk)

Fyld:

  • 2,5 dl Cremefraiche 18-38%
  • 300 g bacon (i tern)
  • 2 store løg (skåret i strimler)
  • 2-3 mozerella bøf eller 300 g reven mozerella
  • salt, peber og muskatnød

Tarte Flambée - pizza med creamfrais, løg, bacon og ost

Topping (lige inden serveringen):

  • Frisk timian eller en timianblanding bestående af: 3 spsk olivenolie og en spsk flydende timian – sidst nævnte brugte jeg, da jeg har det med at tage livet af mine friske krydderurter, så krydderurter på flaske er så nemme at ha’ stående :-)
  • Blandet grønt f.eks. babysalat, tomat, agurk

Tarte Flambée - fransk pizza med bacon, creamfraise, ost, løg

Fremgangsmåde:

Denne dej er utrolig let at lave. Du skal bare røre alle ingredienser sammen i en skål med en ske til det ligner en omgang havregrød. Herefter skal dejen blot stilles til hævning på køkkenbordet i ca. 8 timer. Dæk skålen med et stykke plastik, fx en frysepose. Det holder på fugten i dejen. I mens dejen står og hygger sig, udvikler den et flot glutennet, som er med til at gøre de færdigbagte pizzabunde luftige.

TIP: har du ikke 8 timer hvor dejen kan stå og hygge sig, så kan du forkorte tiden ved at tilføre mere gær fx. 10 g gær + en tsk sukker. Det sætter lidt fut i dejen og den vil være klar på ca. 2-3 timer. 

Når dejen er færdighævet,

er det tid til at tænde oven på 275 grader over/under varme (alm. varme). Har du en pizzasten/bagestål, så skal den varmes op sammen med ovnen. Placeres på nederst rille, så den får masser af undervarme. Har du ikke en pizzasten/bagestål kan en bageplade også bruges, vend den på hovedet i oven. Den skal også være rygende varm, når dine Tarte Flambée skal i ovnen.

Tarte Flambée - fransk pizza - opskrift - tantestrejf.dk

Vend nu dejen ud på et godt meldrysset bord. Fold forsigtigt dejen ind over sig selv, så den våde dej bliver “pakket ind”. del dejen i 3, forsigtig fold dem til kugler (begynd ikke at ælt dejen, vi skal holde på så mange luftlommer som muligt). Lad dem hvile 20 min, under et stykke plastik.

Nu er det tid til at forme bundene, det sker uden brug af kagerulle. Sørg for at der er godt med mel på bordet, så dejen ikke klister sig fast. Tag en dej og træk lidt i den og prik nu dejen med dine fingrespidser. Du skal prikke i bund, men der må ikke gå hul i dejen. Træk nu yderlig i dejen til den har en passende størrelse. Læg den over på et stykke bagepapir. Gør det samme ved de 2 øvrige deje.

Smør bundende med cremefraiche. Kom nu ost, bacon og løgstrimler ovenpå. Krydre med salt, peber og muskatnød.

Bag pizzaerne i ca. 10 min.

Kom timian (frisk eller flydende) og salat på de lune pizzaer og server

Tarte Flambée - fransk pizza med bacon og løg

******

Jeg fik simpelhen en utrolig værdifuld gave af min mor i weekenden. Min mormors kogebog, som hun fik lige inden eller til hendes bryllup omkring 1944. Bogen var så slidt, at her var tale om et løsbladsystem, da min mor fandt den. Min mor har sidenhen fået den indbundet på ny… og nu er den min.

Det er tydeligt at se, at kapitlet med bagværk er det mest brugte og her er også indskrevet nogle opskrifter.

Jeg glæder mig rigtig meget til at dykke ned i opskrifterne og prøve nogle af dem af.

Køkkenbog for unge piger

(Visited 48 times, 1 visits today)


Skriv et svar