Donuts

Donuts med chokoladeglasur

Lette, luftige og smagfulde Donuts – klassisk gærdej kogt i olie.

I dag findes der mange måder at “bage” sine donuts på. Vil man lave donuts, så skal man først tage stilling til om dejen skal være med gær eller bagepulver. Om de skal koges eller bages i ovnen, eller som det sidste nye, laves i en donuts maskine ala vaffeljern.

(reklame – da jeg anvender og linker til Callebaut chokolade i denne opskrift) 

Jeg er nok stadig mest tilhænger af den klassiske gærdejs donuts, som koges i en grydefuld smagsneutral olie. Det er denne opskrift et resultat af. Jeg elsker det luftige og lette gærdejs-brød, så det har samtidig været mit ønske at opnå dette i mine donuts.

Jeg har en opskrift på en bløddej, som jeg også bruger når jeg lave berliner og norske klejner. Den dej svigter mig bare aldrig. Kagerne bliver lette og luftige.

chokoladepyntet donuts - lette og luftige

Lette og luftige i krummen.

For at opnå den luftige krumme er det vigtig at der ikke tilsættes mere mel end hvad der står i opskriften. Mere mel gør donuts både tørre og mindre luftige. Det er en bløddej, og som navnet antyder ret så blød i konsistensen.

Korrekt æltning gør tricket – For at få den luftige krumme, som disse donuts, er det vigtig at dejen æltes godt og længe. Derved danner dejen et flot glutennet, som holder på gasserne fra gæren.

En bløddej får et skinnende look og slipper skålens sider, når den er æltet færdig. Er du i tvivl og har du et stege- eller infrarødt termomenter? Så kan du måle dejens temperatur. Dejen skal have en temperature på 26-28 grader når den er æltet færdig. Dejen må ikke kommer over de ca. 28 grader, for så ødelægges glutennettet igen og dejen vil blive klistret og usammenhængende og resultatet vil ikke blive så luftigt og det bliver vanskeligt at håndtere dejen.

Donuts med ruby glasur - lette og luftige
Dejlig luftig og let krumme, som holder sig blød i flere dage.

Chokoladeglasur og deko.

Opskriften lægger op til at lave 2 forskellige chokoladeglasur, ønsker du kun en type glasur, så dropper du bare den ene chokolade og laver dobbelt op på den anden.

Jeg har til den ene glasur brugt Callebauts nye Ruby chokolade, som giver glasuren en syrlig-sød frugtsmag og til den anden glasur har jeg brugt Callebauts klassiske mælkechokolade 823.

Som deko har jeg brugt Callebauts crispearls – Ruby, white og Gold og mini crispearls, samt chokoladespåner og chokoladepynt. Man kan bruges alverdens deko/krymmel m.v. kun fantasien sætter grænserne.

Flotte chokoladepyntet hjemmelavet donuts
Toppings på donuts spiller en vigtig rolle.. og moden indenfor donuts siger: ” the more the merrier” – med andre ord GO CRAZY, pynt med alverdens krymmel, farver og hele stykker chokolade/slik m.v.
Donuts
Ret: Bagværk
Køkken: Amerikansk
Keyword: donut, donuts
Antal: 30 stk.
Forfatter: Annette
Ingredienser
  • 250 g Kold mælk
  • 75 g smør
  • 1 stk. Æg, M/L
  • 25 g Frisk gær
  • 75 g Rørsukker
  • 1 tsk Salt
  • 2 tsk Kardemomme, stødt
  • 525 g Hvedemel
  • 1 liter smagsneutral olie fx. solskikkeolie (til kogning)
  • 330 g Flormelis
  • ca. ½ dl kogende vand
  • 60 g piskefløde
  • 60 g Ruby chokolade (fint hakket eller callets)
  • 60 g mælke chokolade (fint hakket eller callets)
  • rødbedepulver eller pink/rød pastafarve
  • Diverse pynt, krymmel, crispearls, chokoladespåner, frysetørret bær m.v.
Sådan gør du
Donutsdej:
  1. Smelt smørret og lad det køle af.

  2. Rør gær, mælk, æg og afkølet smeltet smør sammen. Jeg rører dejen i min røremaskine med K-spade.

  3. Tilsæt hvedemel, rørsukker, salt, stødt kardemomme. Ælt til dejen er blank, smidig og slipper skålens kanter, det tager 5-7 minutter.

  4. Lad dejen hæve i skålen i 1,5-2 time. Dæk skålen med et stykke plastik.

  5. Vend dejen ud af skålen på et godt meldrysset bord og tryk/rul dejen ud til ca. 1 cm tykkelse. Dejen må ikke æltes eller foldes, da det vil ødelægge den lette og luftige krumme.

  6. Find 2 runde udstikker på ca. 7 cm og ca. 2,5 cm, og udstik så mange douts som muligt. Ælt det overskydende dej let sammen og rul ud igen, og udstik flere donuts. Fortsæt til alt dejen er brugt. Der bliver ca. 30 stk. Jo flere gange dejen bliver samlet, jo tættere krumme får man.. dvs. udstik så tæt som muligt, så du undgår for mange udrulninger.

    udstikke donuts
  7. Læg donuts til hævning på en let meldrysset bageplade, under et stykke plastik fx. opskåret frysepose og lad dem efterhæve i 45-60 minutter.

  8. Varm olien op til 170 grader i en tykbundet gryde, og kog donuts. Kom ikke flere donuts i gryden end de kan ligge side om side. De skal have 1½-2 minut på hver side.

    kogning af donuts
  9. Lad de færdigkogte donuts dryppe af på et stykke køkkenrulle, før de flyttes over på en rist. Når de er helt afkølet kan de dyppes i chokoladeglaur og pyntes med div. krymmel m.v.

Chokoladeglasur + deko:
  1. Lav først Ruby chokoladeglasuren – bland 165 g flormelis med ca. 0,25 dl kogende vand. Konsistensen skal være som en almindelig glasur. I en anden skål hældes 30 g varm fløde over 60 g ruby chokolade og lidt rødbedepulver eller pink pastafarve. Rør i massen til al chokoladen er smeltet. Bland nu chokoladecremen med glasuren.

  2. Mælkechokoladen laves på samme måde

  3. Dyp donuts ned i glasuren og stil dem tilbage på risten, lad dem stå et par minutter før de pyntes færdig med chokoladekugler, krymmel mv. Vil du lave striper, så kom lidt af glasuren i en sprøjtepose/conet eller en lille frysepose. klip et lille hul og lav striber.

smagfulde donuts med ruby chokoladeglasur
(Visited 49 times, 1 visits today)
 

Lav en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.