French toast / Arme riddere

Sødt, blødt og lækkert - french toast hertil friske lyn syltede æbletern med vanilje.

Comfortfood – deluxe morgenmad

Efter en god fest, også selv om jeg ikke drikke alkohol, har jeg ofte en krop der er ramt at tømmermænd. Så den skal forkæles ekstra meget dagen derpå, og her er French toast et godt bud 🙂

I tiden eksperimentere jeg med en dej til lyst og luftigt brød. Så vi har rigtig meget brød i huset i disse dage. Hvorfor ikke bruge noget af det til en lækker french toast eller på dansk Arme riddere?

Jeg fandt et par kedelige æbler, som jeg i samme omgang tryllede om til en gang frisk syltede æbletern med vanilje. Det ovenpå er et match made in heaven. Æbleternene tilfører lidt syre og friskhed til de ellers søde, bløde og sprøde skiver French toast.

Kunne du godt tænke dig at bage noget lækkert og luftigt brød, så prøv evt disse kærnemælksfranskbrød

Arme riddere / French toast

Recipe by AnnetteCourse: Hvedebrød, SpecialbrødCuisine: morgenmad/brunchDifficulty: Nemt
Antal:

6

skiver

Ingredienser

  • French toast – Arme riddere
  • 3 æg

  • 1,5 dl mælk

  • 1 tsk kanel

  • 2 spsk sukker

  • 6 skiver daggammelt hvedebrød fx. toastbrød

  • Smør til panden

  • Frisk syltede æbletern
  • 75 g rørsukker

  • 2 æbler med skræl, uden kernehus

  • 25 g vand

  • ½ tsk vaniljesukker

Sådan gør du:

  • Start med at lave æbleterne, da de tager længst tid at lave og French toast smager bedst nylavet og lune.
  • Frisk syltede æbletern m. vanilje
  • Skær æblerne i små stykker. Behold skrællen på, men fjern kernehuset.
  • Kom vand, sukker og vanilje i en tykbundet gryde og kog det sammen til sukkeret er smeltet.
  • Tilsæt æblestykkerne og kog dem semi-møre i sukkerlagen. De skal ikke koges helt møre. Æblestykkerne smager bedst når de beholder lidt bid.
  • French toast – Arme riddere
  • Pisk æg, mælk, sukker og kanel sammen i en dyb tallerken
  • Smelt smørret på en varm pande, spar ikke på smørret. Så et par gode spsk smør er ikke for meget. Hvis panden kommer til at mangle smør, brankes brødene let.
  • Skær evt. skorpen af brødskriverne, hvis de er blevet tørre eller hårde.
  • Vend brødskiverne i æggemassen og sørg for at de suger til sig . Kom dem herefter på den varme panden og steg dem ved middel varme til de får en flot sprød og gylden skorpe. Pas på de ikke får for meget. Går det for stærkt, så skrue ned for blusset.
  • Server dine French toast lune med en skefuld æbletern inkl. noget af den sirup æblerne er blevet kogt i.

Bemærk:

  • Har du prøvet opskriften? Fortæl min gerne om det på Instagram ved at bruge #tantestrejfdk og @annettedrastrup
(Visited 97 times, 1 visits today)
 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.