Græskarkage – Halloween

Græskarkage - Halloween - opskrift - tantestrejf.dk

Lækker svampet græskarkage med krydderier og chokoladestykker.

Skøn efterårskage, som kan nydes upyntet, eller med lidt chokolade glasur på toppen, eller laves til den fineste Halloween græskarkage med gravsten, kranie og knogler liggende i jorden.

(reklame – da jeg anvender og linker til Callebaut chokolade i denne opskrift) 

Springform: 22 cm

Mængde: 10-12 personer.

Ingredienser – kagedej:

  • 300 g sukker                            
  • 225 g smør (blødt, men ikke smeltet)                       
  • 3 æg 
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 250 g hvedemel                             
  • 1 tsk natron                             
  • 2 tsk bagepulver                            
  • 1/4 tsk salt
  • 1 spsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk stødt muskatnød
  • ½ tsk stødt allehånde
  • ½ tsk stødt nellike             
  • 350 g græskarpure (sådan laver du det selv
  • 100 g grofthakket mørk chokolade fx Callebaut 811 eller 815
Græskarkage med spiseligt jord - tantestrejf.dk

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovenen på 175 grader alm. over/under varme
  2. Pisk smør og sukker sammen til det er lyst og luftigt.
  3. Pisk herefter æggene i et ad gangen. Pisk længe mellem hvert æg, så du undgår at dejen skiller.
  4. I en anden skål blandes mel, vaniljesukker, natron, bagepulver og krydderierne.
  5. Når de tørrede ingredienser er blandet godt, vendes det sammen med ægge/smørmassen.
  6. Når dejen er ensartet vendes græskarpureen i dejen.
  7. Tilsidst vendes den hakket chokolade i dejen
  8. Fordel dejen i en rundt springform på 22 cm i diameter. Dæk bunden af springformen med bagepapir og lad siden af formen stå urørt dvs. du må ikke smøre siden af formen med smør eller sprayfedt, da kagen så vi synke ind og blive smallere foroven.
  9. Kagen bages midt i oven i ca. 60 minutter
  10. Lad kagen afkøle i formen. Når den er kold skæres den fri af formens sider og vendes ud på en rist
Smagfuld og svampet græskarkage - opskrift - tantestrejf.dk

PYNT: Glasur, “jord”, gravsted og knogler:

“jord” – krystaliseret mørk chokolade:

Kom vand og sukker i en lille tykbundet gryde og lad det koge op og koge ind til det rammer en temperatur på ca. 135 grader. Smelt i mellemtiden chokoladen i microoven eller over vandbad. Når sukkervandet har ramt den ønskede temperatur, tilsættes det til den varme chokolade, mens der piskes kraftigt med fx. håndmixer. Pisk til det ligner jord. Lad det stå i skålen og køle af. Imens laves glasuren.

Glasur:

  • 300 g flormelis
  • 50 g kakaopulver
  • ca. 70 g kogende vand

Bland flormelis og kakaopulver i en skål, tilsæt den kogende vand mens der røres godt. Rør til der ikke er klumper og glasuren er jævn.

Fordel glasuren ovenpå og siden rundt på den afkølet græskarkage. Lad glasuren stå og sætte sig et par minutter. Herefter drysses der med et godt lag “jord”. For at få jord på siden af kagen, tager du noget jord op i håndfladen og trykker let op imod kagens side.. fortsæt kagen rundt.

Fondant:

  • En pose skum fra Carletti (gyserskum) – 80 g.
  • ca. 80 g Flormelis

Lav en hurtig omgang fondant af en pose gyserskum fra Carletti.

Klip skummet i mindre stykker og kom det i en skål og smelt det over vandbad. Når det er smeltet tages det af varmen. Tilsæt flormelis lidt af gangen mens der røres/æltes. Når det har en god konsistens, pakkes det ind i husholdningsfilm og kommes på køl, til det skal bruges.

Du kan naturligvis også købe en færdig hvid fondant i de større supermarkeder eller online

Form en gravsten af fondanten, hvorpå der skrives RIP og lav lidt knogler i forskellige størrelser og et kranie. Når græskarkagen er dækket med “jord”, stikkes/lægges knogler, gravsten og kranie ovenpå

græskarkage pyntet til Halloween.

******

Dollerup bakker med septembermorgen
(Visited 413 times, 1 visits today)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.