Hjemmelavet studenterbrød

Hjemmelavet studenterbrød - online opskrift

Hjemmebag smager bare bedre – det gælder også for studenterbrød!

Så blev det tid til at bruge kageresterne fra fryseren og hvad er bedre end at bruge dem til at lave en omgang studenterbrød?! Samtidig var jeg så heldig at datteren var klar på at hyggebage sammen med mig her i weekenden.

Antal: 16-20 studenterbrød. (bageform 20×20 cm)

  • ½ portions mørdej – grundopskrift
  • hindbær marmelade
  • 500 g. kagerester (kan også være et par billige købekager fx en hindbærroulade og en mazarinkage)
  • 125 g. smør (stugetemp.)
  • 100 g. kakaopulver (kun 50 g. hvis det er chokoladekagerester)
  • 3 spsk romessens
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 3 spsk hindbærmarmelade
  • 200 g. smeltet mørk chokolade
  • 5 chokoladekiks (knust)

Pynt:

  • flormelis
  • kogt vand
  • evt. frugtfarve
  • krymmel
  1. Lav først mørdejen og læg den på køl i min. 30 minutter
  2. Tænd ovnen på 190 grader (170 grader varmluft)
  3. Beklæd en bradepande 20×20 cm med bagepapir og rul mørdejen ud så den passer til målene
  4. Bag mørdejsbunden i den forvarmet ovn i ca. 12 min. Lad bunden køle helt af, mens den bliver i formen
  5. Rør trøffelmassen – kom kageresterne, smørret, kakaopulver, romessens, vaniljesukker, hindbærmarmelade og smeltet chokolade op i en foodprocesser og kør det til en ensartet trøffelmasse.
  6. knus de 5 chokoladekids og rør dem i trøffelmassen
  7. Når mørdejsbunden er afkølet, smørres et tyndt lag hindbærmarmelade ovenpå og her ovenpå fordeles trøffelmasse
  8. Rør en glasur (flormelis + kogende vand + evt. farve) – glasuren skal være tyktflydende
  9. Fordel glasuren og drys med krymmel
  10. Når glasuren er stivnet, kan du skære dine studenterbrød ud i passende størrelser. De mætter godt, så jeg forslår max 5×5 cm store stykker

Efter et lækkert stykke studenterbrød er det godt med en gåtur ved Hald sø

en god gåtur efter et stykke studenterbrød

(Visited 1.816 times, 1 visits today)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.