Hvid chokolademoussekage med jordbær

Hvid chokolademoussekage med jordbær - opskrift

Skøn sommerlig dessertkage med alt det lækre.. friske jordbær, hvid chokolade og fløde.

Jeg serverede denne chokolademoussekage i weekenden for min dejlige familie – der blev taget rigtig godt imod den.. Sønnike på 10 år tog et billede af sit stykke og delte det straks på Instagram og svigermor, som er fantastisk til at bage, spurgte på en opskrift… bedre feedback kan man vel ikke ønske sig..

Størrelse: 20 cm i diamenter (ca. 10 personer)

Chokolade bund:

  • 60 g hvedemel
  • 20 g kakaopulver
  • 50 g smør
  • 40 g rørsukker
  • ½ tsk bagepulver
  • 300-350 g jordbær

Hvid chokolademousse:

  • 200 g hvid chokoladecreme m. jordbær fra Sorgenfri Specialiteter
  • 4 dl. piskefløde 38%
  • 4 æggeblommer
  • 4 stk husblas

Jordbær gelé:

  • 200 g friske el. frosne jordbær
  • ½ dl vand
  • 1 spsk rørsukker
  • 2 stk husblas

Chokolade bund:

  1. Ælt alle ingredienserne godt sammen og sæt dejen på køl i ca. 1 time
  2. Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovn)
  3. Rul dejen ud på et meldrysset bord til ca. 4 mm tykkelse
  4. Beklæd bunden af springformen og prik huller med en gaffel
  5. Bag den midt i ovnen i ca. 10 min.

Rens jordbærrene og skær toppene af – sæt de hele jordbær ovenpå den afkølet chokoladebund, side om side..

Hvid chokolademoussekage med jordbær er ved at blive lavet

Hvid chokolademousse:

  1. Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min.
  2. Pisk fløden til en blød skum og stil den til side
  3. Smelt chokoladecremen over vandbad i en glasskål, når cremen er flydende tages skålen af varmen
  4. Pisk nu æggeblommerne i den varme chokoladecreme
  5. Tag husblassen op af vandet med det vand der hænger ved og smelt den i en skål over vandbad
  6. Hæld den smeltede varme husblas i chokolademassen i en tynd stråle mens du rører i massen
  7. Vender nu den pisket fløde i chokolademassen til massen er glat og ensartet
  8. Hæld den færdige hvid chokolademousse over chokoladebunden med de friske jordbær
  9. Stil nu kagen tildækket i køleskabet i mindst 3 timer, gerne mere..

Jordbær gelé:

  1. Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min.
  2. Hæld jordbær, rørsukker og vand i en gryde. Kog bærerne i ca. 5-10 min. ved middelvarme
  3. Tag gryden af varmen og hæld jordbærsaften igennem en si (du må ikke presse på bærrene – da dette vil gøre din gelé uklar)
  4. Afdryp nu din udblødte husblas, og rør den i jordbærsaften i mens den stadigvæk er lun.
  5. Lad nu saften køle lidt mere af (hold øje med at den ikke begynder at blive til gelé). Når jordbærsaften er klar, hælder du den langsomt over chokolademoussekagen. BEMÆRK: hælder du saften på for hurtigt, eller når den er for varm, slår du moussen i stykker og geléen vil blive fyldt med “grums” – det gør ikke noget ved smagen, det er ren kosmetisk.
  6. Sæt nu kagen tilbage i køleskabet og lad den stå mindst en time el. til jordbærsaften er blevet til gelé

******

Inden jeg kunne få lov at servere denne chokolademoussekage, skulle min mand, svigerfar og det gode skib Martha først lige nå i havn i Løgstør..

Martha på vej til Løgstør havn en smuk solskinsaften i april

(Visited 6.237 times, 1 visits today)

2 Comments

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.