Juleboller

Hjemmelavet juleboller

Bløde, lette og luftige juleboller.

Disse juleboller er fyldt med marcipan, koriander, appelsinskal og mælkechokolade..

Skal der lidt ekstra godt til, til eftermiddagskaffen, her i den søde juletid? Så prøv at forkæle dig selv og evt. gæster med disse skønne juleboller. Jeg tror ikke bageren kan lave dem mere luftige og lette!! Og som ekstra bonus så smager de så juleenglene synger, da dejen er smagt til med kardemomme.

Lette og luftige juleboller

Lette og luftige i krummen.

For at opnå den lette og luftige krumme er det vigtig at der ikke tilsættes mere mel end hvad der står i opskriften. Mere mel vil gøre julebollerne både tørre og mindre luftige. Det er en bløddej, og som navnet antyder ret så blød i konsistensen.

Korrekt æltning gør tricket – For at få den luftige krumme, som disse juleboller har, er det vigtig at dejen æltes godt og længe. Derved danner dejen et flot glutennet, som holder på gasserne fra gæren.

En bløddej får et skinnende look og slipper skålens sider, når den er æltet færdig. Er du i tvivl og har du et stege- eller infrarødt termomenter? Så kan du måle dejens temperatur. Dejen skal have en temperature på 26-28 grader når den er æltet færdig. Dejen må ikke kommer over de ca. 28 grader, for så ødelægges glutennettet igen og dejen vil blive klistret og usammenhængende og resultatet vil ikke blive så luftigt og det bliver vanskeligt at håndtere dejen.

Her er dejen lige blevet æltet færdig og vendt ud på køkkenbordet. det er en meget blød dej, helt perfekt.
Her har jeg lige foldet dejen et par gange, for at få en pæn overflade. Dejen er nu klar til første hævning i skålen under et stykke plastik.
Juleboller
Ret: Bagværk
Køkken: Dansk
Keyword: julebagværk, julen, juleopskrift
Antal: 16 Boller
Forfatter: Annette
Ingredienser
  • 300 g Mælk, kold
  • 1 stk Æg (+1 æg til pensling)
  • 50 g Gær, frisk
  • 75 g Smør
  • 550 g Hvedemel
  • 45 g Rørsukker
  • 1 tsk Salt
  • 2 tsk Kardemomme
  • 50 g Koriander
  • 50 g Appelsinskal, Kandiseret
  • 75 g mælkechokolade, knapper eller hakket
  • 75 g Marcipan, i små tern
  • 50 g Perlesukker, evt. mix af dansk og svensk
  • 25 g Mandelsplitter
  • 25 g Hasselnøddeflager
  • 50 g Rørsukker
  • 35 g Vand
Sådan gør du
  1. Smelt smørret og lad det køle af.

  2. Rør gær, mælk, æg og afkølet smør sammen. Jeg rører dejen i min røremaskine med K-spade.

  3. Tilsæt hvedemel, rørsukker, salt og stødt kardemomme. Ælt til dejen er blank, smidig og slipper skålens kanter, det tager 5-7 minutter.

  4. Tilsæt nu koriander, appelsinskal, mælkechokolade og marcipan og rør/ælt det ind i dejen.

  5. Lad dejen hæve i skålen i 1-1½ time. Dæk skålen med et stykke plastik.

  6. Vend dejen ud på et let meldrysset bord og del dejen i 16 lige store stykker. Form det til juleboller.

  7. Pensel julebollerne med en blanding af perlesukker, hasselnøddeflager og mandelsplitter.

  8. Stil bollerne til efterhævning under et stykke plastik fx. opskåret frysepose og lad dem efterhæve i 45-60 minutter

  9. Tænd oven på 210 grader alm. over/under varme og bag dem midt i oven i ca. 10 minutter.

  10. Sukkerlage: smelt 50 g rørsukker i 35 g vand ved hjælp af microovnen eller i en lille gryde.

  11. Så snart bollerne er kommet ud af ovnen, pensles de med sukkerlagen.

  12. Lad bollerne køle af før de nydes.

bløde, lette og luftige juleboller. Få opskriften her
(Visited 218 times, 1 visits today)
 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *






*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.