
En svensk klassiker der går under navnet: “Kladdkaka med kokostosca”.
Jeg nød et stykke Kokostoscakage i sommers, da vi sejlede i den svenske skærgård i vores sejlbåd “Piece og cake”.
Jeg fik en omgang svensk fika på en lille café på ferieøen Käringön. I blandt udvalget var der et lækkert saftigt stykke chokoladekage med kokostopping. Yummy.. så sådan en klassiker må godt komme en tur over Kattegat.
En kokostoscakage kan jeg bedst beskrives som en lidt kompakt chokoladekage – en blanding mellem en mudcake og en brownie. Toppen er hen ala en drømmekage, men er mere karamaliseret. Selv om den beskrives som en chokoladekage er der ikke chokolade i den, men er derimod med kakaopulver. Så en billig, lækker svensk skærekage, som går godt på et hvert kagebord.

Mængde: 16-20 stykker – brandepande: ca. 23×33 cm
Ingredienser til kagedejen:
- 200 g smør (smeltet)
- 4 æg
- 400 g rørsukker
- 180 g hvedemel
- 2,5 tsk bagepulver
- 90 g kakaopulver
- 2 tsk vaniljesukker
- ½ tsk salt
Ingredienser Topping:
- 75 g smør
- 175 g rørsukker
- 100 g lys sirup
- 100 g fløde
- 175 g kokosmel
Fremgangsmåde:
- Smelt smørret i en lille tykbundet gryde og lad det køle af.
- Tænd ovnen på 200 grader over/under varme.
- Pisk æg og sukker til en lys og luftig masse.
- Bland mel, kakaopulver, bagepulver, salt og vaniljesukker i en anden skål.
- Vend forsigt melblandingen i æggemasse.
- Tilsæt tilsidst den afkølet smeltet smør og rør forsigtig til dejen er ensartet.
- Fordel dejen i en bradepande på ca. 23 x 33 cm.
- Bag kagen i 20 minutter midt i ovnen.
- Lav imens kokostosca-topping.
- Smelt smør, sukker, sirup og fløde i en lille tykbundet gryde.
- Lad blandingen småkoge et par minutter.
- Vend tilsidst kokosmelet i blandingen og lad det kort koge op igen.
- Tag gryden af blusset.
- Hæld forsigtig kokostosca-toppingen over kagen og fordel det jævnt.
- Bag kagen færdig, det tager ca. 10 minutter.
- Lad kagen køle af før den skæres ud i passende stykker.
******
Lidt anderledes stemningsbilleder fra den svenske skærgård. Se flere og mere traditionelle feriebilleder HER






