
Nøddesnitter, nøddetrekanter, nøddetærter…
Ja, der findes sikkert flere navne på denne lækre klassiske mazarinkage, der er toppet med karamel/nødder/mandler og med mørk chokolade kanterne rundt.
(reklame – da jeg anvender og linker til Callebaut chokolade i denne opskrift)
Skal jeg rigtig forkæle min mand, så skal jeg servere en mazarinkage af en eller anden art. De her Nøddesnitter slog ikke fejl!

Mængde: 16 store eller 24 små nøddesnitter (bradepande ca. 33×23 cm)
Mørdej:
- 200 g hvedemel
- 135 g smør
- 65 g flormelis
- 2 æggeblommer
- Bland mel og flormelis sammen og hak det kolde smør i
- Smuldre dejen mellen fingrene til der ikke længer er store klumper af smør
- Tilsæt æggeblommerne og ælt dejen til den er ensartet og glat
- Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg mørdejen i køleskabet i minimum 30 min. før du tager dejen i brug
- Lav i mellemtiden mazarinmassen
Mazarinmasse:
- 200 g marcipan (minimum 60% mandler)
- 200 g rørsukker
- 200 g smør (blødt, men ikke smeltet)
- 4 æg (200 g)
- 55 g hvedemel
- Pisk smør og sukker til en luftig masse.
- Riv marcipanen groft og pisk det herefter i smørmassen.
- Pisk æggene i et af gangen.
- Rør til sidst melet i mazarinmassen.
- Tænd oven på 175 grader alm. over/under varme og beklæd bradepanden med bagepapir.
- Rul mørdejen ud til en firkant på ca. 35×35 cm og beklæd bunden med mørdej og lad den gå en cm op af siderne. prik dejen med en gaffel.
- Fordel mazarinmassen ovenpå mørdejen
- Bag kagen midt i oven i ca. 30 minutter.
- Lav imens nøddetoppingen
Nøddetopping:
- 180 g rørsukker
- 100 g smør
- 1 dl fløde
- 1 spsk honning (40 g)
- 200 g nødder/mandle (jeg har brugt 100 g mandler, 70 g hasselnødder og 30 g pistacienødder)
- Hak nødder/mandler groft og stil til side.
- Kom sukker, smør, fløde og honning i en lille gryde.
- Kog massen op til en tyk gylden masse.
- Tag gryden af varmen og bland nødder og mandler i massen og rør godt rundt.
- Fordel nøddemassen oven på kagen.
- Bag kagen yderlig 15 min ved 185 grader. Nøddemassen skal ha’ en gylden bagt farve før den er færdigbagt.
- Lad tærten køle helt af. Stil den gerne i køleskabet, så den bliver lettere at skære ud i trekanter.
Chokoladekanter:
- 350 g Mørk chokolade fx Callebaut 811
- Smelt og temperere den mørke chokolade – varm chokoladen i microoven eller over vandbad til den har en temperatur på 45-48 grader, sænk temperaturen til 27-28 grader og varm igen op til arbejdstemperatur på 31-32 grader. Nu er chokoladen klar til at snitterne bliver dyppet heri.
- Skær snitterne ud – skær først kanterne væk (lidt smagsprøver til bageren 🙂 ) – skær herefter kagen ud i 16 store eller 24 små nøddesnitter.
- Dyp hver kant ned i chokoladen og stil snitterne over på et stykke bagepapir.
- Når chokoladen er størknet er de klar til servering.
Nøddesnitter er en tørkage som kan holde sig frisk i flere dage.

Sommervibes:
Andre opskrifter du vil syntes om:
(Visited 3.181 times, 1 visits today)