Pølsehorn

Pølsehorn med grahamsmel - opskrift - Tantestrejf.dk

Lækre luftige pølsehorn med fuldkornsmel

Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi jævnligt får pølsehorn til aftensmad. Simpehen fordi det er super nemt at lave og ungerne elsker det. Jeg har næsten altid pølser på køl, så jeg er forberedt til den dag hvor tiden/energien løber fra mig.

I sådan en portion her, er der nok, her i huset, til 2 måltider á 4 pers. + nogle ekstra til ungernes madpakker. De mætter godt!

(reklame – dette indlæg indeholder links til Økomølleriet/Kragegaarden, da jeg bruger deres stenformalet økologisk mel) 

Jeg har valgt at bruge stenformalet økologisk mel til opskriften, men den kan sagtens laves på alm. hvedemel og grahamsmel. Det gode ved stenformalet mel er bl.a. at man også maler kimen med. Det er i kimen de fleste vitaminer og andre gode sager sidder.

Mængde: 30 pølsehorn

Ingredienser:

  • 800 g vand
  • 100 g smagsneutral olie
  • 50 g gær
  • 300 g grahamsmel
  • 1.000 g hvedemel
  • 75 g rørsukker
  • 25 g salt
  • 30 kyllingepølser el. 30 pølsehornspølser el. 15 alm. pølser, som deles i 2.

luftige pølsehorn med fuldkorn - online opskrift

Fremgangsmåde:

  1. Opløs gæren i vand og olie og tilsæt herefter de øvrige ingredienser.
  2. Ælt dejen i ca. 10-15 minutter ved lav til medium hastighed i en røremaskin med drejkrog. Dejen er færdigæltet når den slipper siderne af skålen.
  3. Stil dejen til hævning i skålen i 30 minutter, under et stykke plastik (plastik holder på fugten i dejen)
  4. Når dejen har hævet, vendes den ud på et meldrysset bord. Deles i 2 portioner, som hver strammes op til en dejkugle.
  5. Lad dejen hvile på køkkenbordet i 10 minutter under et stykke plastik.
  6. Hæld varmt vand op i en skål og kom pølserne heri, så de bliver lune før de pakkes ind i dej. Den lune pølse hjælper dejen til at hæve og blive luftig.
  7. Rul en dejkugle ud i ca. 30×60 cm på et meldrysset bord – sørg for at dejen ikke klister sig fast i bordet.
  8. Lad dejen hvile et par minutter før du skærer den ud i trekanter (det får dejen til at slappe af, og forhindre at den strækker sig sammen så snart dejen skæres ud)
  9. Skær først dejen midt over, så du har to baner på 15×60 cm. Skær hver bane ud i trekanter så der pr. række bliver 7-8 trekanter.
  10. Tag pølserne op af vandet og tør dem af i et rent viskestykke. Rul dem ind i dejen og læg dem på bagepladen, men snippen nedad.
  11. Jeg pensler ikke mine pølsehorn, da jeg bedst kan lide det melet/matte udseende. Men de kan sagtens pensles med vand el. sammenpisket æg og evt. drysset med sesamfrø.
  12. Efterhæve under et stykke plastik i ca. 45 min.
  13. Bag dem midt i ovnen, i 10-12 minutter ved 220 grader over/under varme

 

(Visited 1.105 times, 1 visits today)

2 Comments

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.