Rabarbertærte med marcipan

[cycloneslider id=”slide-120515″]

I søndags var der bare det fineste forårsvejr i Dollerup, så det meste af dagen var vi udenfor i haven..

Jeg kunne dog ikke dy mig for lige at smutte i køkkenet en timestid for at bage rabarbertærte (r) og arrangere en lille picnic på terrassen.

Antal: 1 stor rabarbertærte eller 10 portions-rabarbertærter (7-8 cm i diameter)

1 portion mørdejopskrift på mørdej

Mazarinfyld:

  • 125 g rørsukker
  • 125 g blødt smør
  • 125 g marcipan (groft revet)
  • 2 æg
  • 50 g hvedemel

Rabarberfyld:

  • 200 g rabarber
  • 50 g rørsukker
  • korn af en ½ vaniljestang
  1. Tænd oven på 180 grader alm. ovn
  2. Pisk smør og sukker til en luftig masse
  3. Riv marcipanen groft og pisk det herefter i smørmassen
  4. Pisk æggene i et af gangen
  5. Rør til sidst melet i mazarinmassen
  6. Ta’ nu mørdejen ud af køleskabet og rul den ud på et meldrysset bord til ca. 3 mm i tykkelsen og beklæd tærteformen eller de små tærteforme
  7. Fordel mazarinmassen oven på dejen. Formene må ikke være fyldt helt op, da der skal være plads til rabarberne
  8. Skyl rabarberne og skær dem i mindre stykker og vend dem i rørsukker og vanilje
  9. Fordel rabarberne ovenpå tærten/tærterne og tryk den lidt ned i mazarinmassen
  10. Bag dem ca. 20-30 min. afhængig af størrelsen
  11. Køles af inden serveringen

Server den lækre rabarbertærte med en klat flødeskum, der er pisket med en skefuld sukker og lidt vanilje. Alternativt kan du drysse lidt flormelis over den afkølet rabarbertærte

(Visited 783 times, 1 visits today)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.