Rugknækbrød

Rugknækbrød - dejlige sprøde knækbrød med rugmel

Sprøde rugknækbrød med surdej.

Sprøde og helt tynde som vi her i huset godt kan lide vores knækbrød. Vi spiser dem som snack/mellemmåltid og de kommer også gerne i madpakkerne.

De er lette at lave og så kan man få brugt evt. overskydende hvedesurdej, som ellers i mange tilfælde vil ende i skraldespanden.

(reklame – dette indlæg indeholder links til Økomølleriet/Kragegaarden, da jeg bruger deres stenformalet økologisk mel)

Antal: 40-45 rugknækbrød

Ingredienser:

  • 100 g surdej
  • 250 g vand
  • 50 g olie
  • 1 spsk maltsitup (ca. 30 g)
  • ½ tsk stødt fennikel
  • 1 tsk salt
  • 200 g rugmel
  • 250 g hvedemel
  • 60 g sesamfrø
  • 30 g hørfrø
  • 30 g solsikkefrø

Fremgangsmåde:

  1. Opløs surdejen i vand, olie og maltsirup
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen i 5 minutter ved lav hastighed på røremaskine med K-spade.
  3. Lad dejen hvile i en skål dækket med et stykke plastik i 3-3½ timer.
  4. Del dejen i 4-5 lige store stykker og rul dem helt tyndt ud til en firkant. Læg dejen over på et stykke bagepapir.
  5. Rul nu dejen over med en pigget kagerulle eller prik dejen godt med en gaffel.
  6. Skær dejen igennem i passende størrelser med en skarp kniv eller pizzaskærer.
  7. Lad knækbrøddene efterhæve i ca. 30 minutter.
  8. Tænd oven på 200 grader alm. over/under varme.
  9. Bag midt i oven i ca. 15 minutter.
rugknækbrød - dejen før hævning - tantestrejf.dk
Dejen er nu klar til at stå og hæve i 3-3½ time under et stykke plastik

rugknækbrød - udrullet og klar til at komme i oven - tantestrejf.dk

******

Da vi i weekeden overnattede hos min far, havde han 4 otte-ugers jackrussell hvalpe. Det kunne mit kamera ikke stå for!!! Så her er en lille serie hvalpebilleder 🙂

Jack Russell hundehvalp

Jack Russell hundehvalp

Jack Russell hundehvalp

Jack Russell hundehvalp

Jack Russell hundehvalp

(Visited 2.487 times, 1 visits today)

4 Comments

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.