Surdejspizza

Hjemmelavet surdejspizza - opskrift på Tantestrejf.dk

Smagfuld, luftig og sprød surdejspizza. JA TAK

Vi får ofte hjemmelavet pizza og husker jeg det, laver jeg en frisk surdej klar inden sengetid. Surdej giver ekstra smag til pizzaskorpen.

Opskriften indeholder affiliate link

Sprød og luftig hjemmelavet surdejspizza bagt på bagestål

Men skulle jeg glemme at sætte en surdej over, er denne pizzadej med få gram gær, altså også helt fantastisk luftig og let.

Bagestål:

For at opnå de her helt sprøde og luftige pizzaer, bager jeg altid på et bagestål. Et bagestål virker på sammen måde som en pizzasten. Men bagestålet holder bedre på varmen og kan ikke gå i stykker. Bagestålet skal varmes op sammen med ovnen, så det er brandvarmt når den første pizza er klar.

Har du ikke en pizzasten eller bagestål , så kan du lægge 2 bageplader sammen og lader dem varm op sammen med ovnen. Det giver lidt samme effekt, dog bare ikke helt så effektfuldt.

Pizzasovs:

Toppings på en god surdejspizza, er meget smag og behag, så det vil jeg ikke rigtig komme ind på. Men en god tomatsovs består af:

  • en spsk olie
  • 1 fed hakket hvidløg
  • ½ hønsebouillon terning
  • 1 dåse hakket tomat
  • 1 spsk oregano
  • chiliflager efter smag

Varm olien og svits det hakkede hvidløg. Kom herefter de øvrige ingredienser i og kog sovsen i ca. 20 minutter. Stavblend til sidst den afkølet sovs.

Surdejspizza

Recipe by Annette (Tantestrejf.dk)
Antal:

4

Pizza

En pizza med sprød, luftig og særdeles velsmagende bund.

Ingredienser

  • 400 g koldt vand

  • 125 g frisk surdej (se nedenfor)

  • 575 g Tipo 00 hvedemel

  • 15 g olivenolie

  • 12 g salt

  • Frisk surdej (laves 6-8 timer før dejen skal æltes)
  • 30 g (1 spsk) surdejsstarter/morsurdej

  • 100 g vand

  • 80 g hvedemel

  • 40 g grahamsmel/fuldkornshvedemel

Sådan gør du

  • Start med at røre din friske surdej og stil den på køkkenbordet til den er klar til brug.
  • Bland vand, olie, frisk surdej og mel sammen til det ligner en grød. Lad blandingen stå tildækket i 30 minutter.
  • Ælt nu dejen på røremaskinen med dejkrogen. Ælt til dejen slipper skålens sider, er blank og kan klare en glutentest. Det tager 10-15 minutter. Temperaturen på dejen, når den er færdigæltet, er omkring 26/27 grader.
  • Tilsæt salt og ælt i yderlig 30 sekunder.
  • Kom dejen i en smut skål og lade den hæve på køkkenbordet i 2-2½ time. Dæk skålen med et stykke plastik.
  • Vend dejen ud på et let meldrysset bord og del dejen i 4 lige store stykker. Form dem til boller og læg dem i et smurt fad og lad dem efterhæve på køkkenbordet i 1 time. Stil dem herefter i køleskabet.
  • Jeg tænder min ovn ca. en time før jeg er klar til at bage den første pizza. Sæt temperaturen så højt som muligt. min ovn står på 270 grader over/under varme. Har du et bagestål/pizzasten er det nu den skal i oven og varmes op.
  • Tag også dejen ud af køleskabet en times tid før du er klar til at bage pizzaerne. Dejen kan stå i køleskabet i 4 til 16 timer. I takt med at dejens temperatur falder, går gærcellerne i dvale. ved 5 grader hæver dejen stort set ikke, derfor man kan variere tiden dejen er på køl.
  • Brug ikke kagerulle til at forme dine pizzaer, men vend en dejbolle ud på et meldrysset bord og drys overfladen med mel. Tryk let fingerspidserne ned i dejen flere gange. Form/stræk stille og roligt dejen ud i form. En god idé er at lægge dejen ovenpå oversiden af dine hænder og ryst dejen ud i passende størrelse.
  • Læg pizzabunden på et stykke bagepapir og kom dit favoritfyld på.
  • Bag pizzaerne i den brandvarme ovn med et ligeså varmt bagestål i 8-10 minutter afhængig af hvor varm din ovn kan blive. I min ovn er det 10 minutter ved 270 grader.

Bemærk:

  • Har du prøvet opskriften? Fortæl mig gerne om det på Instagram ved at bruge #tantestrejfdk og tag @annettedrastrup
(Visited 4.657 times, 1 visits today)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.