Dejlig sommerfrisk tærte med bær og citroncreme
Efter ca. 3 ugers fantastisk sejlerferie er det alligevel dejligt at komme hjem til mit køkken, min ovn og mine skabe, der bugner af bagegrej og ingredienser. Jeg har godt nok en rigtig fin lille gasovn om bord på vores lille sejlbåd Martha, men den egner sig nu bedst til boller, muffins mv. Så hjernen myldre lige nu med bage idéer, som jeg vil hygge mig med den næste tid. Til start bliver det denne tærte med bær og citroncreme.
Tærteform: aflang ca 10 x 33 cm
Portioner: ca. 8 stk.
Mørdej:
- 150 g hvedemel
- 50 g flormelis
- 100 g smør (koldt)
- 1 æggeblomme
- 1 håndfuld mørke chokoladeknapper
- Bland mel og flormelis sammen og hak det kolde smør i
- Smuldre dejen med fingrede til der ikke længer er store klumper af smør
- Tilsæt æggeblommen og ælt dejen til den er ensartet og glat
- Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg mørdejen i køleskabet i minimum 30 min.
- Rul dejen ud og beklæd en tærteform med løs bund
- Bag tærten ved 190 grader i 12-15 minutter
- Mens tærten er varm, fordeles chokoladeknapperne over bunden. Når chokoladen er smeltet smøres den ud med en pensel, så bund og kant er dækket med et tyndt lag chokolade.
- Stil tærten på køl så chokoladen kan størkne
Citroncreme:
- 2½ dl piskefløde (38%)
- 170 g Lemon curd
- Pisk fløden til let flødeskum
- Tilsæt lemoncurd, og pisk videre, til cremen er ensartet
- Fordel citroncremen oven på tærtebunden
Pynt tærten med ca. 300 gram bær – jeg brugte brombær, hindbær og blåbær. Men du kan bruge hvad bær du lige har indenfor rækkevidde.
Drys med lidt flormelis
******
Nu fik jeg lige nævnt vores lille sejlbåd Martha og min lille gasovn.. Jeg fik bagt disse skønne chokolade muffins mens vi sejlede rundt i Kattegat:
Andre opskrifter du vil syntes om:
(Visited 3.095 times, 1 visits today)