Triple chocolate brownies

Super lækker brownies fyldt med ekstra stykker chokolade.

En himmelsk mundfuld er hvordan jeg vil beskrive denne triple chocolate brownies.

Jeg har nu efterhånden bagt den her brownies med ekstra meget chokolade i en del gange og hver gang har den fået stor ros. Så nu er det tid til at dele opskriften med dig.

(reklame – da jeg anvender og linker til Callebaut chokolade i denne opskrift) 

Mængde: 14-16 stykker – bagt i en bradepande på 22 x 22 cm.

Triple chocolate brownies - opskrift - tantestrejf.dk

Ingredienser:

  • 200 g Mørk chokolade – fx. Callebaut 811
  • 200 g Smør
  • 3 M/L Æg (ialt ca. 150 g)
  • 275 g Rørsukker
  • 100 g Hvedemel
  • 35 g Kakaopulver
  • 100 g Hvid chokolade (hakket eller som knapper) – fx. Callebaut W2
  • 100 g Lys/mælke chokolade (hakket eller som knapper) – fx. Callebaut 823
  • 100 g Gold chokolade (hakket eller som knapper) – har du ikke denne type chokolade, så kan du i stedet for bruge en mørk chokolade eller tage 150 g hvid og 150 g lys chokolade.

Fremgangsmåde:

  1. Tænd oven på 180 grader over/under varme.
  2. Smelt smør og mørk chokolade sammen over vandbad eller i microovnen. Stil til side og lad det køle lidt af.
  3. Pisk imens sukker og æg sammen til det bliver lyst og luftigt.
  4. Hæld chokoladeblandinen ned til æggemassen og vend det godt sammen.
  5. Mel og kakaospulver sies og vendes i dejen til den er ensartet.
  6. Vend ca. halvdelen af chokoladen (de 3 forskellige hvid, lys og gold) i dejen.
  7. Dejen hældes nu op i en lille bradepande der er beklædt med bagepapir.
  8. De resterende 150 g blandet chokolade drysses ovenpå dejen.
  9. Bage kagen midt i oven i 30-35 minutter.

Prøve også denne opskrift: Brownies med mynte

******

Billeder fra en smuk morgen en forårsdag i Dollerup Bakker. Solen har ikke nået at brænde sig helt igennem, så flere steder er der stadig rimfrost på blade og grene og en morgentåge har lagt sig over landskabet.

Jeg elsker de gåture med kameraet over min skulder.

Dollerup Bakker
Dollerup Bakker
Dollerup Bakker
Dollerup Bakker
(Visited 929 times, 1 visits today)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.